Fred og Ro - Uro og larm - Galleri Fredfyldt

Mit galleri Fredfyldt er en munk, der mediterer på forskellige måder. Der er selvfølgelig et tydeligt spor til buddhismen, men det er ikke tanken her. Jeg er ikke buddhist, og jeg når nok ikke Nirvana, da der altid er en afstikker fra det ene eller det andet. Jeg beundrer buddhister og synes godt om den buddhistiske tanke, der, for mig, er et tankesæt og ikke en religion. Jeg når måske Nirvana, hvis vi kan blive enige om, at det er et sted, hvor vi er uendeligt lykkelige, men det er en anden snak. En snak om lykken er vejen eller målet. 

Jeg har ikke meget respekt for dem der synes de er ægte buddhister, men ikke kører linen ud. Kan de ikke bare indrømme, at de har deres egen lille hjemmelavede buddhisme - en slags buddhisme-ish. Men jeg tror de mener det, og fred være med det. Jeg elsker mine ting. Min saxofon, mit musikanlæg, mine godt 500 vinyler, et par hundre CD’er. Jeg vil ikke sige jeg elsker min smart phone og tablet og pc, men de er en overordenlig vigtig del af min hverdag. Jeg har også en bil, selvom jeg sagtens kan undvære den. Faktisk ved jeg ikke rigtig hvorfor jeg har en bil. Det må jeg tænke lidt over. Jeg har cyklet hele mit liv. Fra jeg var seks til nu. Jeg har cyklet overalt.  Måske skulle jeg sælge bilen. Jeg bliver aldrig en rigtig buddhist, og det har jeg det fint med. Jeg er misundelig på dem, der er, men ved jeg aldrig når derhen. Jeg er for svag, og jeg elsker mine ting. 

Jeg har taget hvad jeg kan bruge fra den side, og mixet det ind i min egen verden, uden hverken Ohm eller lotusstillinger og hænder der hviler på benene i en bestemt position. Jeg gør det på min måde, og jeg kalder det min måde. 

Tanken med Fredfyldt her er at få ro i hovedet. Jeg har brug for det en gang imellem. Jeg er født med et hoved, der er fuld af tanker, ideer og associationer, indfald, leg og sjov  men også alvorlige tanker om alt mellem himmel og jord. Pyt-knappen virker ikke i mig. Hvis noget går mig på, skal det lige igennem mit apparat, selvom jeg nogle gange helst vil være fri. Når jeg vågner om morgen, kører tanketoget med 300 km/t, og det gælder bare om at holde fast. Skriv ideer ned på papirblokken, og senere overfor på computeren, så de ikke forstyrer alt det andet der foregår. 

Lad mig lige slå fast, at det ikke nødvendigvis er bekymrende eller mørke tanker. Det er bare en tankemaskine, der kører uden stop. Masser af gode ting, nogle triste og nogle, der burde ryge direkte i pyt kassen. 

Jeg har valgt at kalde munkens udtryk for henholdsvis Fred, Vågen, At se, Sandheden, Forstå, Fredfyldt og oplyst. Vi fødes og vågner i fred. Forhåbentlig, da mange fødes i uro eller i krig og ballade. Jeg tror der er fred i barnets sind fra starten af, ligesom der er det i mange af os andres sind inden vi vågner. Vi vågner og ser os omkring. Vi ser, hvad der er omkring os. Det vi ser er vores sandhed. Andre mennesker kan have en anden opfattelse af tingene end mig og mange andre. Jeg tror bare at vi ser, det vi kalder sandheden, og den kan vi godt forstå. Vi forstår det vi ser og fyldes med fred. Om vi er det eller ej, føler vi os måske oplyst og glade og kloge. Det vigtigste her er at vi vågner og ser noget vi forstår, og at vi kalder det vi forstår for sandheden. Måske findes der en sandhed pr. menneske på jorden, og måske ligner noges sandheder hinanden. Det vigtige er ro på tankerne, så de falder til bunds, så vi ikke, for at sige det ligeud, bliver tossede. 

For at opnå fred, hvis det altså er målet, kan vi have forskellige tilgange. Derfor syv forslag til forskellige veje til at nå det, men det er mere fordi der er mange forskellige veje fra det ene til det andet. 

Målet for mig er fred i hovedet. Fred for larm og uro og tusind tanker, der kører frem og tilbage. Hvis vi mit hoved var tre gange så stort, ville der måske være plads. Hvem ved. Det har den størrelse det har, og alle tanker og ting i hovedet i form af ord. Ord fra mig. Fra morgen til aften. Non stop ord og snak. Meget af det får jeg ned på skrift, men meget og det meste vil jeg tro, går ud over de mennesker jeg er sammen. De kan se helt trætte ud efter en time eller en dag med mig. Og det er ikk fordi jeg ikke kan lytte og høre efter. Det er ikke fordi jeg ikke kan ti stille. Der er bare ikke så længe ad gangen. Og det kan drive normale mennesker til vanvid, fordi de jo 1) ikke kan undgå at høre det og 2) ikke kan undgå at give det en tanke og 3) måske ikke er enige, og derfor svarer, enig eller uenig, og så er vi der, hvor jeg har det bedst med mennesker. I snak og dialog og diskussion. Men jeg må indrømme, at der er mange ord, der kommer ud af mig. 

Den måde jeg prøver at finde freden på for mig selv og af hensyntagen til mine medmennesker er 20-25 minutter hver dag, hvor jeg sidder og tømmer hovedet for tanker. Igen her har jeg lånt lidt her og der. Fra buddhismen, fra mindfulness og sikkert også andre steder. Blandet det hele til min meditationsformular. Der virker. Det er ikke hokus pokus, voodoo eller tilbedning af hverken det ene eller det andet. Det er også en meget bedre måde end alkohol og stoffer, selvom det kunne være lokkende. Det fører for mange ulykker med sig. Afhængig og måske sygdomme. Jeg mediterer for at få ro i hovedet, og som sagt. Det virker. En gang om dagen er der helt og aldeles tomt i mit hovedet, og det føles vidunderligt. Det lader batterierne op, og giver en god start på dagen. Jeg vil gerne dele min måde at gøre det på. Det bliver et andet sted eller en anden gang. 

En sidste ting. Jeg synes min munk i galleriet er super cool. Det er min datter, der har tegnet ham. Han hænger på døren til mit musikstudie. Når jeg træder ind i musikrummet, minder han mig om at jeg skal fokusere på det, jeg nu skal. Spille musik. På den måde drejer galleriet sig i høj grad også om at kunne fokusere. Fokusere på ingenting, når jeg mediterer, og fokusere på det jeg laver, når jeg laver det. Fokusere på børnene, når de er der, og på kæresten, når hun er der.