Engle

Ifølge Den Danske Ordbog er en engel et “udødeligt, åndeligt væsen som tænkes at formidle kontakt mellem Gud og mennesker, som budbringer og tjener eller som hjælper og beskytter”. En afbildning af en engel er ofte i skikkelse af et hvidklædt menneske med vinger og glorie. I overført betydning er en engel en renhjertet og/eller retskaffen person. 

Det kan være meget rigtigt. For mig er en engel et væsen, i betydningen en højerestående levende organisme eller en fantasiskabning. Når jeg siger fantasiskabning kan det tænkes, at det er noget der ikke eksisterer i virkeligheden, og det ved jeg ikke noget om. Altså om de eksistrer i kød og blod eller ej. 

Jeg tror der er engle omkring os. Væsner, der har vinger og er rene i sind og sjæl. Ikke nødvendigvis ufejlbarlige, men rene i motiv og handling. Den streng kan føre vidt, så jeg sætter en streg i sandet, og holder mig til at der i min verden findes engle. Jeg tror oven i købet at jeg har to skytsengle, som jeg påkalder i ny og næ. Ikke nødvendigvis hvis jeg har problemer, store eller små, men til tider, når jeg mener at de skal have min opmærksomhed, som jeg tror jeg har deres hele tiden. 

Nogen har skytsånder. Jeg har mine to skytsengle, og der er ikke mere religiøst i det udover at jeg tror de findes. Der er ikke en gud med i spillet. Heller ikke en der spøger i baggrunden. Det har ikke noget at gøre med at jeg ikke respekterer religiøse, der med Gud i hånden, har guds engle i deres liv. Jeg har engle med i mit uden en gud. 

Engle i mit galleri Engle er tegnet af min datter. Jeg bad hende om at tegne en engel, og lade den samme engel få forskellige farver, så farverne i sig selv, adskilte den ene engel fra den anden. Hun tegnede dog alligevel to. En almindelig engel og en mørk engel. Ser man godt efter har den mørke engel horn, og er måske satanisk, måske kun ond eller måske kun forbundet med noget farligt. Herudover er det vist ret sikkert at hendes engle er kvinder. Stærke kvinder. Ja, der er noget at tænke over her. Stærke kvindelige kræfter med lyse og mørke sider. 

Jeg synes de er ret cool, og vil lige sige at mine skytsengle ikke er kvinder. Den ene er en hund, den anden en bedsteforældre af hankøn. Sådan er der så meget. Min datters engle er hendes fortolkning, og på den måde passer den tilgang meget fin med min egen tilgang om at der er mere mellem himmel og jord. Der er mange tilgange og afgange. Der er altid mindst en sandhed om det meste og mange meninger om alt. Der skal være plads til det hele, hvis og kun hvis den alle sandheder og meninger giver plads til hinanden. Så endte det med at handle om frihed og ytringsfrihed og ikke den frie tanke. Og det er det vigtigste, uanset mine to personlige skytsengle. 

Jeg vil vove pelsen og påstå at selv de mest hårdnakkede positivistiske tænkere, der vil have empiri og kontrolgrupper i alting, nok ikke helhjertet vil afvise, at der findes engle eller andre væsner. En lille trold i skoven, nisser på loftet, et spøgelse i kælderen eller et iskoldt væsen, der breder sin isnende tilstedeværelse ud over stuen et ganske bestemt øjeblik på en bestemt dag. Måske en engels varme, beroligende og trygge tilstedeværelse, når din kære tager din hånd, og du mærker det der underlige rare ekstra noget, der er svært at sætte ord på. Det kunne være den hvide engel fra galleriet.